Kan auralæsning kurere kræft? v/Peter Mandrup Jensen

”Fulgte man en lignende metodik, ville man uden problemer kunne nå frem til, at auralæsning kurerer kræft.” I tidsskriftet Samfundsøkonomen er forskningschef Anders Hede ude med riven efter udokumenterede anprisninger af resultatstyring.

Anders Hede tager Produktivitetskommissionen ved vingebenet og argumenterer mod kommissionens anbefaling af, at resultatstyring er den bedste måde, man kan øge den offentlige sektors produktivitet på. Det er der reelt intet belæg for, siger Anders Hede.

Det er i dag konventionel visdom, at man bør styre sin organisation efter, hvad der kommer af resultater for brugerne eller borgerne og ikke efter opfyldelse af proceskrav og regler.

Problematisk antagelse

Grundproblemet med denne antagelse er, ifølge Anders Hede, at det yderst sjældent er muligt at slutte fra en ændring i målopnåelsen til en specifik årsag.

Det er der en del grunde til: Der er for de fleste offentlige virksomheder en velsignelse af forskellige målsætninger, og hertil kommer, at mange målsætninger kan man ikke aflæse en forbedring eller forringelse af på kort sigt, og en del resultater kan i øvrigt ikke måles validt. Anders Hede nævner hertil en række yderligere problemer.

Interessant anføres det i artiklen, at man dog inden for sundhedsvæsenet på nogle områder er kommet længere med at dokumentere sammenhænge mellem indsatser og effekt, men på stort set alle andre offentlige serviceområder er man meget langt fra at kunne det.

Gak til bonden og bliv vis

Efter at have søgt efter forskningsmæssig dokumentation for effekten af resultatstyring konkluderer Anders Hede, at hvis man ikke kan diske op med andet end historiske beskrivelser og enkeltstående casestudier, så kan man lige så nemt nå frem til, at auralæsning kan kurere kræft.

Men hvis nu fokus på resultatstyring ikke er det rigtige, hvad skal vi så gøre? Anders Hede anbefaler en strategi for langsigtet, højere produktivitet bestående af 1) at skabe mere viden om effektive indsatser, og 2) at skabe en bæredygtig integration af viden i praksis.

”Den offentlige sektor kan lære meget af landbruget”, mener Anders Hede, og fortsætter: ”Forbedringer i fodring eller gødskning i landbruget skal også adopteres af de enkelte landmænd. Samtidig er landbruget en af de sektorer i samfundet med den bedste produktivitetsudvikling. Det er bemærkelsesværdigt, hvor omfattende et konsulentstøttesystem, der findes omkring den enkelte landmand. Det er ikke tale om smarte managementkonsulenter, men om dybt specialiserede og højtuddannede konsulenttjenester, som indsamler og tilpasser eksisterende viden til den enkelte landmands behov. I praksis følger landmanden en række fastlagte processer eller planer, men der bliver datamæssigt fulgt op på, om man når den forventede performance. Disse data indgår samtidigt i massive registre til videre forskning og udvikling.”

Så i stedet for at lade os besnære af tvivlsom managementrådgivning og ligge under for konventionel tænkning skal vi i fx sundhedsvæsenet måske hellere kigge til helt andre sektorer for inspiration?

PS. Jeg tror ikke, der er evidens for, at auralæsning kan kurere kræft.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s