Regionernes fremtid (genoptryk fra 2009) v/Peter Mandrup Jensen

Den 12. september 2009 skrev jeg et blogindlæg op til kommunal- og regionsrådsvalget. Ved genlæsning tænkte jeg: “Det er sgu lige så aktuelt i dag”. Derfor genoptrykkes det her:

Regionernes fremtid

Op til kommunal- og regionsrådsvalget er der mangeartede politiske markeringer og kulørte spekulationer om regionsrådene og regionerne.

Blandt de politiske partier er de konservative og Dansk Folkeparti ikke venner med regionerne og ser dem gerne afskaffet. Interessant nok er regeringens politik helt anderledes. Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann siger om regionernes fremtid:

Regionernes vigtigste og meget store opgave er at sikre, at Danmark fortsat har et sundhedsvæsen i verdensklasse. Der foregår i disse år en omfattende udvikling og modernisering af sygehusstrukturen. Det er et arbejde, som fortsat vil fylde meget på regionernes dagsorden om otte år. Derudover skal regionerne – også om otte år – bruge kræfterne på deres øvrige opgaver blandt andet regional udvikling og driften af en række sociale tilbud.

Så konklusionen må være, at selv om der er i et par politiske partier er nogle, der ikke vil regionerne det godt, så er der tilsyneladende ikke nogen vaklen i regeringens politik.

Og det ville jo heller ikke være ansvarligt over for borgere, patienter og regionernes medarbejdere, hvis ikke regeringen bakkede regionerne og regionsrådene op.

Reklamer