Behov for fløjteordning? v/Peter Mandrup Jensen

En dag fik direktionen en mail med følgende indhold (lidt forkortet):

”Jeg skriver med henblik på et problematisk forhold, jeg blev opmærksom på, da jeg var vikar på x-klinikken. Her hørte jeg, at al IV antibiotika rest smides i almindelige affaldssække til almindelig bortskaffelse. Jeg fik at vide, at årsagen til, at man ikke længere bortskaffede det som risikoaffald, var omkostninger for sygehuset. Det stiller jeg mig ekstremt skeptisk over for og vil gerne høre, om direktionen er enig i denne fremgangsmåde? ”

Dagen efter fik afsenderen et venligt svar (også lidt forkortet):

”Tak for din henvendelse. Jeg har haft kontakt med den afdeling, der håndterer affald og med ledelsen af x-klinikken. De kan ikke bekræfte din observation om håndtering af IV antibiotika. Der findes beskrevne procedurer, der nøje følges, ligesom der er ophængt instrukser i skyllerum. Rester bortskaffes i hvide spande med gult låg, der hentes af patienttransporten og bortskaffes som klinisk risikoaffald, helt i overensstemmelse med gældende krav.”

Kort efter kom der en venlig kvittering fra afsenderen: ”Tak for tilbagemelding. Det lettede at høre. Jeg bruger det meste af min fritid på at arbejde for en miljøorganisation, så derfor var det ikke en oplevelse, jeg kunne lægge fra mig uden at høre direktionens mening. Den takker jeg for og ønsker fortsat god dag.”

Det er da en smaddergod medarbejder! Hun falder over noget, som ser forkert ud, og hun spørger ledelsen, om det nu kan være rigtigt. Sådan skal det da fungere: ligetil, direkte og uden bureaukratiske krummelurer. Og hvis det skulle være sket, at der var smuttet en iv-rest ved siden af spanden, har vi nu sagt tydeligt, at vi skal være omhyggelige med vores affald.

Medarbejderne har uden tvivl ret (og måske også pligt?) til at sige til, hvis der er noget, som ser forkert ud, og ledelserne har ubetinget pligt til at undersøge sagen og i givet fald rette op på forholdet.

Sværere er det jo ikke.

Så måske har vi blot brug for, at vi tager vores ansvar alvorligt?

Hvis der alligevel skal indføres en whistleblower-ordning, er det af afgørende betydning, at vi ikke dermed – utilsigtet – underminerer det ansvar, der ligger i ledelsessystemet og samarbejdssystemet eller underminerer den ansvarlighed, vi alle sammen som samvittighedsfulde mennesker skal føle.

 

Reklamer