”It’s easy to speak big, but the important thing is whether or not you clean up the shit” v/Peter Mandrup Jensen

Nu fik jeg endelig læst Harakamis bog Norwegian Wood. Bogen udkom i 1987 og handler om studenten Toru og hans oplevelser i 1969-70, hvor han var 19-20 år gammel.

Bemærkningen i overskriften falder på et tidspunkt, hvor Toru er på besøg hos en venindes far, der ligger på hospital – og ligger på det yderste efter en vanskelig hjerneoperation.

Bemærkningen om respekt for dem, der rent faktisk kan tage hænderne op af lommerne, falder i sammenhæng med, at veninden – Midori – fortæller om, hvordan det er både at studere, passe familiens boghandel og samtidig tage sig af sin svært syge og meget pasningskrævende far. Midori skal i både overført men også i meget konkret betydning ”clean up the shit”.

Da han er på besøg på hospitalet, kan Toru på en naturlig og ligefrem måde finde ud af at hjælpe Midoris far med at spise, at tisse, og at tørre hans ansigt for sved, snot og spyt, så han vinder selvfølgelig Midoris anerkendelse. Toru kan også ”clean up the shit”. Senere i bogen sker der så noget andet i forholdet mellem Toru og Midori …

Norwegian Wood gjorde et stort indtryk på mig og er en meget anbefalelsesværdig bog, og Midoris synspunkt om, hvad der er vigtigt, tænker jeg giver god mening.

Både i livet og i arbejdslivet.