Ritzau spurgte mig om … v/Peter Mandrup Jensen

Ritzau spurgte mig om, hvad lederne i sundhedsvæsenet havde at sige til Yngre Lægers undersøgelse, der viste, at der er for lidt tid til patienterne og for meget fokus på produktivitet.

Jeg valgte at svare med tre forskellige vinkler.

For det første at anerkende, at det er en relevant diskussion. Vi skal passe på ikke at blive enøjede. Vi skal løbende have øje for, at vi har to ledestjerner: dels at vi skal levere kvalitet (ellers er vi ”out of business”), dels skal vi have en bæredygtig omgang med vores ressourcer (vi skal være omkostningsbevidste).

For det andet vil vi faktisk både kvalitet og produktivitet. Jeg vil ikke anerkende, at det er et enten/eller.

Vi skal være et både/og-sundhedsvæsen. Det betyder overhovedet ikke, at det er en nem opgave på samme tid at forbedre både kvalitet og produktivitet. Tværtimod. Det er en opgave, der kræver, at vi har en ordentlig dialog mellem ledere og medarbejdere, og at vi får fokuseret på de områder eller problemer, der er nøglen til bedre resultater. Nogle af løsningerne ligger omkring noget strukturelt, men rigtig, rigtig meget drejer sig om, at vi skal tilrettelægge vores arbejdsprocesser bedre.

For det tredje sagde jeg til Ritzau, at selv om vi har været gennem nogle magre år, hvor vi har skullet have mere fra hånden med stort set de samme ressourcer, så vil vi også i fremtiden have et krav om en fortsat bedre ressourceudnyttelse. Vi kan ikke bruge tid på at ynke over tidernes ugunst, men skal glæde os over de rigtig gode resultater, vi har skabt gennem de seneste år og bruge erfaringerne som grundlag for at skabe nye resultater.

Jeg opfatter, at Yngre Læger – og de mange andre af vores kolleger – har lyst til at være med. Redskaberne mener jeg er især fokus på dialog, arbejdsglæde og ambitioner.

Selvsving (Marius i sundhedsvæsenet?) v/Peter Mandrup Jensen

Sagen om giraffen Marius viser en meget interessant tendens til selvsving i den offentlige debat og viser noget om de såkaldte sociale mediers funktion (findes der i øvrigt usociale medier?). Har vi lignende selvsving i eller omkring sundhedsvæsenet?

Jeg tænker, at der måske er gået ”Marius” i debatten om Region Hovedstadens nyligt indførte akuttelefon 1813?

Der var to nye elementer i 1813: dels indførelsen af en visiteret adgang til hospitalernes akuttilbud, dels indførelsen af det enstrengede akutsystem, hvor lægevagten blev en del af det samlede, regionale akuttilbud. Det første har der gennem årene været en betydelig politisk modvilje i regionen, det andet har der været en (meget) betydelig modvilje mod i almenlæge-kredse.

Mens der ikke har været nogen større debat om den visiterede adgang (og det er i grunden interessant), har der sandelig været det om det enstrengede system. De kritiske indlæg om 1813 har i første omgang meget været drevet af dé praktiserende læger, der har været kede af omlægningen, men har i anden omgang også været drevet af erfaringer, der blev delt på de sociale medier, og som visse aviser besluttede også at bruge en del plads på.

Uden kritik dør debatten og dermed demokratiet, så debat er godt, og meget debat er meget godt.

Men ind imellem har den offentlige debat nærmest kørt Marius-agtigt i selvsving, og debatten om 1813 har bølget frem og tilbage med meget skarpe udfald fra både den ene og den anden side. Kvaliteten af debatten har virket varieret.

”Folkestemningen er nutidens tyran”, siger Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard. Hans case var salget af en mindre del af DONGs aktier til Goldmann Sachs, men kan måske strækkes ud til 1813. Bo Lidegaard siger, at ”Vi skal vogte os for den meningsmæssige blodrus og holde os for gode til at dæmonisere folkevalgte eller kolportere billedet af, at alle mener noget, mens få, tykhudede politikere nægter at lytte.”

Der er formentlig politikere i regionsrådet i Region Hovedstaden, der synes det lyder fornuftigt?

Men det laver jo ikke om på, at vi skal kunne debattere – og kunne tåle at føre en kradsbørstig debat.