Har du brug for et blæs i fløjten. / af Per Christiansen

Whistleblower- ordninger af forskellig karakter vinder i disse år indpas i den offentlige sektor. Man kan måske til nød forstå, at der kan være behov for det i de nye sociale tilsyn, hvor der kan være tale om misbrug af børn eller andre svage mennesker. Men jeg har svært ved at se deres berettigelse i en sygehusorganisation i et politisk ledet system.

Umiddelbart er der vel tale om et tillidsproblem, hvis vi har brug for sådanne ordninger. For det første et problem med tilliden fra medarbejderne til deres ledelse i forhold til ledelsens vilje til at tage problemer seriøst, hvis man henvender sig med dem. For det andet et problem med tilliden mellem administration og politikere, hvis politikerne finder det nødvendigt med anonym dialog direkte med medarbejdere i organisationen udenom den ledelse man selv har ansat til at drive butikken.

Problemet er jo hvilken retssikkerhed, der er for de medarbejdere/ledere der bliver sladret om. Hvordan kan udsagn der kommer fra en anonym kilde imødegås. Vi ved jo, at en historie altid har to sider, og det vil ofte være svært at tage dialogen med den der beskyldes for regelbruddet, hvis anklageren skal holdes anonym.

Vi har medarbejdertilfredshedsundersøgelser, Arbejdspladsvurderinger, uanmeldte besøg fra Arbejdstilsynet osv. Dertil kommer løbende lederevalueringer. Dårlig ledelse løses ikke med whistleblower-ordninger – Vil man se hvad disse ordninger i yderste konsekvens kan føre til er der for øjeblikket masser af film om, hvordan borgerne oplevede livet og hverdagen i Østeuropa indtil 1989.

Reklamer

Autosvar (opsang) v/Peter Mandrup Jensen

”Jeg holder jule-nytårsferie og opfordrer alle til at gøre som jeg og slukke for de elektroniske devices og for en ganske kort periode afbryde afhængigheden af cyberspace. Hvis du mener det, du henvender dig om, er absolut uopsætteligt så send en SMS, så skal jeg prøve at få den besvaret inden for rimelig tid.”

Sådan lød autosvaret jeg fik på en mail.

Jeg gad nok vide, om det faldt nogen for brystet, at den pågældende leder også havde valgt at benytte lejligheden til at opdrage på os andre.

Men er det ikke en tiltrængt opsang? Og er den kun relevant omkring jul og nytår?

Anbefalingen kunne lyde på mere omtanke, mere mundtlig kommunikation, mere lydhørhed – og færre ligegyldige opdateringer og e-mails i 2014.

Godt nytår.