Nedlæggelse af hvad og hvorfor (brødnid?) v/Peter Mandrup Jensen

”Man vil uden tvivl få en effektivisering ud af at nedlægge regionerne”, sagde en borgmester i forbindelse med en aktuel rundspørge om emnet. Rundspørgen viste, at der var en del borgmestre, der delte dette synspunkt, selv om begrundelserne for at have synspunktet var noget forskellige.

Er der blot tale om brødnid (”konkurrence og gensidig misundelse mellem personer der er beskæftiget inden for samme fag eller branche”)? Måske. Under alle omstændigheder er det sært, at der er en række kommuners borgmestre, der synes, det kunne være interessant at åbne denne debat.

Sært – fordi der for et par måneder siden kom en evaluering af kommunalreformen. Evalueringen gav reformen som helhed en pæn karakter og gav i særdeleshed regionernes en høj karakter for det gennemførte arbejde siden reformens ikrafttræden for blot seks år siden.

Sært – fordi kommunerne måske ikke er helt i hus med kvaliteten af deres nuværende opgaveportefølje. Fx fremtræder hverken det sociale område eller skoleområdet i den offentlige debat som fuldstændigt velfungerende på alle områder.

Sært – fordi kommunerne vel ikke endnu har dokumenteret, at man har evnet at skabe samme fremgang i produktiviteten som regionerne. (”Der er milliarder at hente på effektiviseringer i det offentlige, hvis kommunerne får stillet samme krav som regionerne”, Børsen, 21/6 2013).

Sært – fordi det ikke er (eller burde være) nogen ledende politiker ubekendt, at en meget stor del af sundhedsvæsenet skal planlægges, drives og udvikles på basis af et befolkningsgrundlag, der svarer til mindst 10- 20 kommuner.

Sært – fordi der tilsyneladende er et totalt fravær af overvejelser om, hvordan vi i en anden model sikrer en tydelig forankring af det politisk/demokratiske ansvar for et af samfundets vigtige funktioner, nemlig sundhedsvæsenet.

Det er selvfølgelig en ærlig sag, at der er nogle borgmestre, der ønsker noget mere at rive i. Men det ville dog være skønt, hvis en eventuel debat om en ny strukturreform baseres på i det mindste nogle faktuelle forhold. Ellers virker debatten blot som udtryk for brødnid.

Drik dig til en karriere ? Nyt håb for den moderne Mad Man ! / af Per Christiansen

I agurketiden er vi vant til at skulle høre meget før ørerne falder af og således også denne sommer. Peter har jo haft fat i Halal-kødet så det vil jeg lade ligge og i stedet tage fat i en undersøgelse et par yngre sociologer fra Københavns Universitet har lavet og som har været omtalt i diverse medier i løbet af sommeren. Analysens pointe er at der i chefnetværker er en alkoholkultur, som det er karrierefremmende for yngre ambitiøse medarbejdere at blive en del af. Parolen er åbenbart “drik med chefen og bliv forfremmet”
Min antagelse er stadig, at det vil være nemmere at drikke sig ud af en karriere end ind i en.

Nu er jeg selv en stor fan af den amerikanske TV-serie Mad Men. Noget af det der straks falder i øjnene i serien er chefernes umådeholdne forbrug af tobak og alkohol (deres forbrug af kvinder lader vi ligge i denne omgang). Når det netop falder så tydeligt i øjnene, er det jo fordi det adskiller sig fra den arbejdsplads vi kender i dag.
Ud fra den omtale jeg har kunnet finde baserer sociologernes “analyse” sig på undersøgelse af én dansk forskningstung virksomhed med ca 2000 ansatte – Jeg har ikke læst deres originalartikel, men det forekommer nok at være en ret beskeden empiri i forhold til den udsagnkraft medierne ihvertfald mener at den giver ift hvordan man gør lederkarriere i Danmark.

Den offentlige sektor jeg kender er ihvertfald ikke præget af nogen drukkultur. På de fleste arbejdspladser er der alkoholforbud i det daglige. Det sker så at man afholder seminarer og konferencer udenfor arbejdspladsen – måske er det så her drukkulturen florerer og lederne mæsker sig i dyre vine og eksotiske drinks. Også her må jeg bedrøve sociologerne – jeg har den “fornøjelse” ofte at skulle anvise bilagene og de ligger i gennemsnit på en fadøl og en halv flaske vin pr. deltager. Så det er heller ikke her det foregår .

Jeg er ret overbevist om at muligheden for at komme til at dunke chefen i ryggen i en ordentlig brandert ikke i nogen nævneværdig udstrækning er til stede i hverken den private eller offentlige sektor i Danmark. Jeg er også overbevist om, at der over de seneste 30 år er sket en meget kraftig nedgang i det arbejdsrelaterede alkoholforbrug. Om chefer drikker mere end gennemsnitsbefolkningen har jeg ikke nogen anelse om. De fleste chefer har naturligvis den økonomiske mulighed for at gøre det – men et lederjob i den moderne globaliserede verden kræver sin mand og her opvejes uoplagthed, tømmermænd og sløv hjerneaktivitet nok ikke af et godt netværk af drukkammerater.

Så jeg tror desværre godt at man kan glemme alt om en rennæsance for Mad Men – De tider er ovre hvor en direktør fik 5 stive whiskyer og en pakke smøger om dagen mens han var på arbejde.