Verdens drivkraft v/Peter Mandrup Jensen

Mit yndlingsreklamebureau (bortset fra firmaet Sterling Cooper, kendt fra kultserien Mad Men) havde for ikke så lang tid siden en annonce i avisen, som igen sagde noget provokerende og relevant:

”Verdens drivkraft er utilfredshed med tingenes tilstand. Fra politik til plastikkirurgi er der aldrig nogen, der har gjort noget nyt, hvis de var tilfredse med det bestående.”

Reklamebureauet argumenterer for, at alt for meget fokus på tilfredshed risikerer at fremme det modsatte af udvikling og nytænkning, nemlig træghed og vanetænkning.

Jeg vil gerne lægge et godt ord ind for synspunktet. Jeg synes vi skal prøve at skubbe vores mange initiativer, der fokuserer på tilfredshed til side og satse helhjertet på, at vores kunder/brugere/patienter ikke blot skal være tilfredse – de skal være glade, og det samme med vores medarbejdere.

Kernen i synspunktet er, at tilfredshed kan blive hovedpuden for det ufarlige, det risikoløse, det uambitiøse og det tandløse. Altså det, der aldrig eller sjældent skaber noget nyt, noget vigtigt eller noget bedre.

Derfor var overskriften på reklamebureauets annonce så ”Dyrk utilfredsheden”.

Skal vi så dyrke utilfredsheden, eller skal vi i første omgang blot øve os på at stoppe med at fokusere så meget på tilfredshed?

Lad os droppe tilfredshedsundersøgelser. I hvert fald internt i vores organisation. Det er da langt bedre at fokusere på, om vi har nogle gode, spændende arbejdsopgaver, og om vi har et godt arbejdsmiljø.

Lad os bruge mere ledelsesmæssig energi på at fortælle om vores ambitioner. Mangel på ambitioner (se blogindlæg fra 17. august) er det samme som mangel på energi, og mangel på energi er noget skidt for både vores resultater og vores arbejdsmiljø.

”Verdens drivkraft er utilfredshed med tingenes tilstand.”

Peter Mandrup Jensen
Økonomidirektør
Næstformand for DSS

Pain is temporary, pride is forever / af Per Christiansen

Jeg vil gribe fat i Peter Mandrups OL-metafor. Jeg lagde mærke til at nogle af de danske atleter bar trøjer med mottoet ”Pain is temporary, pride is forever” (Smerte er midlertidig, stolthed varer evigt).
Det dækker i virkeligheden også over en udfordring vi som ledere ofte har. Alt for ofte er vi tilbøjelige til at lade stå til og undgå at lave den forandring der er nødvendig, fordi vi har alt for travlt med den daglige trummerum. Det minder mig om den vittighedstegning hvor nogle stenaldermænd med stor møje og besvær forsøger at trille af sted med en vogn med firkantede hjul og er voldsomt afvisende overfor den mand der står i vejkanten med et rundt hjul.

Vi er tvunget til som ledere at være innovative og dermed menes på ingen måde at vi selv skal gå rundt og være en slags opfindere at nye metoder, men derimod at vi har øjne og øren åbne for de gode ideer som kommer fra medarbejdere, leverandører, patienter, samarbejdspartnere osv. Dette uanset om det er ideer til ny teknologi eller nye arbejdsmetoder vi taler om,

Den innovation skal systematiseres og ledsages af en vidensdeling på tværs som skal være helt anderledes omfattende end i dag ellers klarer sundhedsvæsenet ikke en tid med lav vækst i ressourcetilførslen og en demografi der giver flere patienter og mindre rekrutteringgrundlag for personalet.

Omstillinger og ny arbejdstilrettelæggelse kræver en større indsats her og nu – men til gengæld vil den give lettelser på længere sigt og den er derfor en nødvendighed.

I min egen region har vi netop fået vedtaget en ny ledelsesstruktur som indebærer at vi vil være olympiske mestre i patientforløb og vi vil være det ved i endnu højere grad end i dag at arbejde teambaseret. Det betyder samtidig at de gamle afdelingsledelser erstattes af nogle nye klinikledelser der dels er større og bredere end afdelingsledelserne dels har ledere med nogle andre roller. En af lederne får forløbsansvaret for alle de forløb klinikken er en del af. Altså ikke bare dem der foregår i klinikken men også dem der deles med andre klinikker.

En sådan ændring giver naturligvis for at blive i sproget fra de danske atleters motto en vis smerte for store dele af lederne, men jeg er også overbevist om at den også vil give en stor stolthed, når vi lykkes med at gøre patienterne tilfredse med større sammenhæng, hurtigere flow, mindre spild og høj kvalitet. Ledelse er også at vove at udfordre sig selv og andre ledere og udvise risikovillighed