Hurtigere, højere, stærkere v/Peter Mandrup Jensen

Overskriften er tyvstjålet fra de olympiske leges motto, der på latin hedder Citius, Altius, Fortius.

Arbejdet i sundhedsvæsenet svarer vel ikke helt til deltagelse i de olympiske lege, men de ledelsesmæssige ambitioner vi har, er vel ganske parallelle med de olympiske? Vi vil da arbejde mere produktivt, nå den højeste kvalitet og skabe et stærkere sundhedsvæsen, der kan opfylde den enkelte patients og samfundets behov, ikke?

Det at have ledelsesmæssige ambitioner er ikke altid uproblematisk. Vi kan indimellem løbe staver i livet. Jeg vil nævne tre forhold, jeg selv er stødt på.

For det første kan ambitionerne komme i karambolage med tendensen til klynk. Det er ikke kun et problem i sundhedsvæsenet, men noget der forekommer mange steder i samfundet. Måske ikke mindst inden for offentlig serviceproduktion. Det er efterhånden blevet risikabelt ikke at klynke. Hvis du ikke beklager dig, ”har du det sikkert for godt”, så derfor klynker vi alle lidt (eller meget). Der er mange det er synd for: de unge, de ældre, de arbejdsløse, de hårdtarbejdende lønmodtagere, de syge, de deprimerede … osv. Problemet er blot, at hvis du er en del af en gruppe, som det er ”synd for”, bliver du potentielt et offer og parkerer dermed din handlekraft. Nogen gange oplever jeg tendensen også i sundhedsvæsenet hos ledende kolleger, der dermed kommer til at stå mere på hælene og mindre på tæer.

For det andet kan der være en ledelsesmæssig problemstilling ved formulere høje ambitioner og dermed komme i et potentielt modsætningsforhold til medarbejdere, der kan have svært ved at se sammenhængen mellem ambitionerne og hverdagen. Jeg synes selv, at det kan være svært at finde en balance i dette dilemma. Jeg er respektfuld over for kravet om sammenhæng – det nytter jo ikke noget at skræve så vidt, at bukserne revner – og har selv været træt af chefer, der har indeholdt for megen varm luft og for lidt konkret evne til at forbinde mål med virkelighed. Men det er en løbende opgave at finde måder til at forbinde ambitioner og målsætninger med hverdagen og de konkrete muligheder for forbedringer.

I forlængelse heraf er det en løbende opgave på den ene side at vise anerkendelse og være positiv over for de resultater, vi opnår i dag, på den anden side samtidig også være utilfreds med status quo. Tilfredshed er jo djævelens hovedpude. Det er ikke tilfredshed, der er afgørende for hverken virksomhedens resultater eller vores glæde ved at gå på arbejde. Det der betyder noget er derimod, at vi har et kreativt, spændende og respektfuldt arbejdsmiljø, hvor der bliver stillet krav til os.

Så for at sikre en ledelse af sundhedsvæsenet i olympisk klasse skal vi:

  • Respektere problemer og udfordringer – men have 0-tolerance over for klynk
  • Arbejde for fornuftig sammenhæng mellem ambitioner og hverdag
  • Være positive – og også være tydeligt utilfredse med status quo.

På den måde kan vi som ledere i sundhedsvæsenet måske blive enige om, billedligt talt, at arbejde frem mod deltagelse i de næste olympiske lege og have medaljeambitioner?

Peter Mandrup Jensen
Økonomidirektør
Næstformand i DSS

Velkommen til Ledelsesbloggen v/Per Christiansen Formand for DSS

Jeg har den glæde at byde velkommen til ledelsesbloggen på DSS-net. Her vil bestyrelsen løbende blogge om aktuelle ledelsesrelaterede emner i det danske sundhedsvæsen og alle medlemmer har mulighed for at give deres uforbeholdne mening til kende om hvad de mener om bestyrelsens synspunkter.
Vi starter bloggen rigtigt op omkring den 15. august, når medlemmerne begynder at være tilbage fra ferie – ambitionen er at der skal være et nyt bloginlæg minimum hver anden uge. Vi vil naturligvis forsøge at give vores indlæg kant og relatere dem til de relevante emner vi finder i vores hverdag. Vi håber du vender tilbage hertil den 15. august